Reklame for spil — de nye grænser efter Spilpakke 1

Editorial Team «bet Tips Fodbold» juni 2, 2026 Læsetid: 9 min

Weekenden, hvor pauseskærmen forsvandt

I oktober 2025 satte jeg mig ned for at se en Superliga-kamp på en almindelig søndag, og jeg mærkede en ændring, selv om den var mere subtil end dramatisk. I de ti minutter lige før kickoff og de ti minutter efter slutfløjtet var der stort set ingen spilreklamer på skærmen. Hvor der tidligere havde været konstant bombardement med bonusbelønninger og “live odds”-kampagner, var der nu et roligere reklamelandskab. Spilpakke 1 var trådt i kraft, og det første synlige resultat var præcis, hvad reformen var designet til: en nedtoning af spilreklamen i den periode, hvor især yngre seere sidder foran skærmen.

Denne artikel gennemgår hele reklamelandskabet, som det ser ud efter Spilpakke 1. Vi tager tidslinjen over reklameregler fra 2012 til nu, hvad whistle-to-whistle-forbuddet reelt indebærer, hvordan det påvirker sponsorater og trøjesamarbejde, og hvad der ændrer sig konkret for dig som fodboldspiller. Målet: en præcis opsummering af, hvad der må og ikke må i det nye danske spilreklame-landskab.

Spilpakke 1 blev vedtaget i oktober 2025 med opbakning fra 10 partier i Folketinget, inklusive whistle-to-whistle-forbuddet. Det er den mest markante stramning af dansk spilreklame i over et årti, og dens fulde konsekvenser er stadig ved at udfolde sig i 2026.

Tidslinje over reklameregler

For at forstå, hvor vi er nu, skal man kende hvor vi kom fra. I 2012, da spilmarkedet blev liberaliseret, var reklamereglerne relativt frie. Licenserede operatører kunne reklamere bredt — tv, print, digital, udendørs — med meget få begrænsninger. Det var bevidst: liberaliseringen ville kanalisere spillet ind i det regulerede marked, og markedsadgang krævede markedssynlighed.

Den første store regulatoriske ændring kom i 2020. Fra den 1. januar 2020 blev danske online-spiloperatører forpligtet til at henvise til ROFUS i deres markedsføring. Det var en blød men principiel ændring: reklamen kunne fortsætte, men den skulle indeholde en selvudelukkelsesmulighed. Senere, den 1. oktober 2023, blev forpligtelsen udvidet til også at gælde landbaserede bookmaker-punkter — kiosker, butikker, fysiske salgssteder. Det var første skridt mod et regime, der tog reklame alvorligt som samfundsfænomen.

I 2024 begyndte diskussionerne om en mere omfattende stramning. Offentlige debatter om spilreklamens intensitet, bekymringer om eksponering af yngre seere, og et kanaliseringsfald fra historiske 90 procent til 72 procent i 2025 var alle faktorer, der samlede sig i det, der blev Spilpakke 1. I oktober 2025 blev pakken vedtaget med tung politisk opbakning, og hovedelementet — whistle-to-whistle — trådte i kraft kort efter.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen har formuleret politikens kerneformål klart: at et stort flertal i Folketinget med Spilpakke 1 tager et betydeligt første skridt mod at beskytte især børn og unge mod spilproblemer og mod et for aggressivt spillemarked. Det er den officielle hensigt, og det er også det, der har formet, hvordan de enkelte regler er bygget op.

Whistle-to-whistle i detaljer

Whistle-to-whistle-forbuddet er det mest synlige element i Spilpakke 1. Begrebet stammer fra engelsk sport og refererer til perioden fra dommerens første fløjt til det sidste fløjt. I dansk reklame-kontekst er det udvidet til også at dække en bufferperiode: ti minutter før sportsbegivenhedens start og ti minutter efter dens afslutning. I de i alt 20 minutter (plus selve kamptiden) må der ikke reklameres for spil på tv eller lignende kanaler, der udsender kampen.

Den tekniske definition af “sportsbegivenhed” omfatter alle større sportsarrangementer, herunder fodboldkampe i Superligaen, 1. Division og internationale begivenheder vist på dansk tv. Reklame-forbuddet gælder både direkte spilreklamer (bookmaker-brand-reklamer med kampagner og odds) og indirekte reklamer, der subtilt promoverer spil.

Forbuddet rammer bredt. Tv-kanaler skal holde reklameminutter fri for spilbrands i whistle-to-whistle-perioden. Streamingtjenester — både de store som Viaplay og TV 2’s streamingtilbud — skal gøre det samme. Radiostationer med sportsudsendelser skal respektere det. Også digitale annoncer på de platforme, der udsender kampen, er omfattet, selv om håndhævelsen her er mere komplicerat.

Hvad whistle-to-whistle ikke dækker, er mindst lige så vigtigt. Uden for de 20 minutter omkring kampen kan spiloperatører stadig reklamere frit inden for de almindelige rammer. Det er en punktuel stramning, ikke et totalforbud. Reklamer før 15 minutter før kickoff, eller 15 minutter efter slutfløjtet, er tilladte. Det har stor betydning for, hvordan reklamemarkedet har tilpasset sig.

Morten Rønde, Managing Partner i Nordic Legal og direktør for Spillebranchen, har formuleret branchens perspektiv tydeligt: reklame i danske medier er nærmest den eneste fordel, licenserede operatører har over offshore-konkurrenter — fordi alt andet er begrænsninger og beskatning. Det er et synspunkt, der illustrerer industrien’s bekymring for, at stramningerne kan accelerere kanaliseringsfaldet yderligere. Om den bekymring er berettiget, vil data fra 2026 og fremover vise.

Sponsorater og trøjer — hvad må klubberne

Spilpakke 1 adresserer primært tv-reklamer og traditionelle medier. Sponsorater — spilbrands på fodboldtrøjer, reklametavler på stadion, hovedsponsor-aftaler — er ikke direkte forbudt, men er blevet underlagt strammere krav til transparens og ansvarligt spil-henvisninger.

For Superliga-klubberne har det konkrete konsekvenser. Mange klubber har haft spiloperatører som enten hovedsponsor eller som væsentlig delsponsor. Efter Spilpakke 1 er aftalerne stadig mulige, men med strammere krav til, hvor og hvordan sponsor-logos vises, samt forpligtelser om at henvise til ansvarligt spil i sponsoreret indhold.

Trøjesponsorater er et centralt emne. Klubberne har årlige kontrakter med spiloperatører om logos på trøjens front, ærmer eller rygge, og de kontrakter repræsenterer betydelige indtægter. Spilpakke 1 har ikke forbudt trøjelogo’er, men har åbnet for diskussion om, hvorvidt næste fase af reguleringen kan gå længere. Den engelske Premier League har indført forbud mod spillogos på trøjens front fra sæsonen 2026/27 — Danmark har indtil videre valgt en mindre radikal vej.

Stadion-reklamer ligger i en lignende zone. LED-tavler rundt om banen kan stadig vise spiloperatør-reklamer, men reguleringen af hvor lang tid og hvor prominent er blevet diskuteret. Claus Thomsen, direktør for Divisionsforeningen, har i forskellige kontekster understreget, at sportsvæddemål hos licenserede operatører, der spiller ansvarligt, er en naturlig del af fodboldøkonomien. Det er argumentet for, at sponsorater og stadion-reklamer fortsat bør være tilladte, omend under strammere vilkår.

Fra en spillers perspektiv betyder det, at du stadig ser spillogos på trøjer og stadion, når du ser Superligaen. Men henvisningerne til ansvarligt spil er blevet mere synlige — oftere viser kanalerne ROFUS-henvisninger og 18+-markeringer i forbindelse med spilsponsoreret indhold.

Hvordan spilleren rammes

For dig, der spiller på Superligaen eller anden fodbold, er de konkrete ændringer små men mærkbare. Færre bookmaker-reklamer i direkte tilknytning til kampudsendelser. Mere synlig henvisning til ROFUS og ansvarligt spil i det resterende reklamemateriale. Og strammere information i markedsføringsmaterialer om bonusbetingelser.

En anden konsekvens: kampagner og bonusser bliver distribueret i andre tidsrum. Operatører, der tidligere brugte whistle-to-whistle-tiden til deres største marketing-skub, har flyttet til før-kampen (dagen før), efter-kampen (dagen efter), eller til helt andre platforme (e-mail, app-push-notifikationer, sociale medier uden direkte kamptilknytning). Hvis du følger operatørers marketing, vil du bemærke, at mængden ikke nødvendigvis er faldet — den er blot flyttet.

Det er værd at bemærke, at whistle-to-whistle-forbuddet er asymmetrisk i forhold til hvilke operatører, det rammer. Licenserede danske operatører overholder forbuddet — de skal, for ikke at miste licensen. Offshore-operatører, der under alle omstændigheder ikke har dansk licens, rammes ikke direkte. De har aldrig fulgt danske regler, og Spilpakke 1 ændrer ikke det. I praksis kan det betyde, at offshore-operatører får relativt mere synlighed på platforme uden for dansk jurisdiktion (internationale sociale medier, udenlandske streamingplatforme), hvilket er et paradoksalt resultat af stramningerne.

Hvis du allerede bruger en licenseret dansk operatør og spiller ansvarligt, ændrer Spilpakke 1 i praksis meget lidt i din dagligdag. Hvis du er en yngre seer, der tidligere blev eksponeret for aggressiv spilreklame omkring Superliga-kampe, er eksponeringen faldet markant. Det er præcis det resultat, reformen sigtede efter.

For den bredere ramme omkring reformen — inklusive hvad Spilpakke 1 betyder for kanalisering, licenserede operatører og markedet generelt — er vores dybdegående gennemgang af det nye danske spilmarked det naturlige fordybelsessted. Hele den analytiske ramme for fodbold-væddemål er samlet i den samlede bet tips-guide for Superligaen.

Reformens længere horisont

Spilpakke 1 er, som navnet antyder, kun første skridt. Det er sandsynligt, at Spilpakke 2 vil komme med yderligere stramninger — måske om sponsorater, måske om online-reklame, måske om specifikke bonustyper. Datapunkter fra 2026 og 2027 vil informere den næste runde: hvad gjorde whistle-to-whistle ved eksponeringen af unge, hvad gjorde den ved kanaliseringsandelen, hvad gjorde den ved branchens økonomi.

Mit råd til spillere: hold et øje på udviklingen. Regulering påvirker ikke bare reklame — den påvirker, hvilke operatører der er aktive, hvilke bonusser der er tilgængelige, og hvordan markedet ser ud som helhed. En spiller, der holder sig orienteret om regulatoriske ændringer, er i en bedre position til at træffe informerede beslutninger om, hvor og hvordan han spiller.

Skabt af redaktionen på ”bet Tips Fodbold”.